Dynamicweb gæsteblogger: Product Information System

I løbet af året sætter vi hos Novicell fokus på en række forskellige forretningsområder og hertil hørende digitale løsninger. I denne gæsteblog præsenterer vores partner Dynamicweb deres Product Information Management System.

________________________________________

Sådan udregner du
din årlige besparelse med PIM

 

Overvejer du at implementere et PIM-system i din forretning?

Kan du sige ja til et af følgende?

  1. Håndterer du store mængder produktdata i din webshop?
  2. Leverer din virksomhed produktdata til samarbejdspartnere?
  3. Skal dine produkter på Global Online Marketplaces som Amazon og Ebay?
  4. Laver du kataloger og prislister?

Så kan det hurtigt betale sig at benytte et PIM-system. I dette blogindlæg viser vi dig hvilke variabler, der skal indgå i beregningen af din business case.

Læs videre og få svar på:

  • Hvilke variabler, som skal med i en ROI-beregning
  • Hvilken besparelse et PIM-system potentielt kan give dig
  • Hvordan du vurderer omfanget af dit PIM-projekt

Er du i tvivl om, hvad PIM helt præcis er og hvorfor man skal have et PIM-system? Få et overblik over PIM og dets fordele her.

Opstil din business case med disse variabler

Når du opstiller din PIM-business case, skal du kigge på både de interne besparelser samt de forretningsmæssige fordele.

Besparelsesdelen består ofte af, hvordan et PIM-system kan optimere og hjælpe dine interne processer i berigelsen af produktdata, i skaleringen til nye sprogversioner og få dine produkter hurtigere online.

Den forretningsmæssige del består omvendt af de fordele et PIM-system giver i dit online salg. Ved at styrke din produktinformation giver du kunden den information, som der er brug for i købsbeslutningen. Du udvider dine salgskanaler med integration af op til 2500+ online markedspladser og salgskanaler. Det betyder, du får dine produkter online, der hvor dine kunder er, og til sidst gør du det nemmere for dine leverandører at vise korrekt og opdateret produktinformation. 

Optimér dine Interne processer

Din tid er dyrebar og jo mindre tid du bruger per SKU-opdatering (SKU = antal varer i varesortimentet), desto bedre. Med et PIM-system får du muligheden for at gruppere dit indhold på en smartere måde og benytte PIM-systemets funktioner til bl.a. at:

  • Opdatere produktegenskaber ét sted ved hjælp af nedarvning
  • Få let overblik over produkter og din datakvalitet
  • Opsætte workflows til optimering af interne processer – følg status og uddelegér opgaver på tværs af afdelinger
  • Berige din produktdata hurtigere gennem integration til online data pools. Spar op til 30% tid brugt på produktopdatering
  • Skalere din webshop og produkter hurtigere til nye markeder med værktøjer til nem og hurtig eksport til oversættelsesbureauer

Eksempel på ROI-beregning i forhold til PIM

Lad os prøve at sætte nogle tal på de overstående variabler og beregne din reelle gevinst ved et PIM-system.

I eksemplet nedenunder tager vi udgangspunkt i en virksomhed med 10.000 varer i sortimentet (SKU). Hver vare har en række felter og sprog, som normalt skal, redigeres og opdateres manuelt af en marketing- eller Ecommercemedarbejder. Med et PIM-system er processen automatiseret eller forbedret markant.

Alene ved at håndtere dine felter/attributter i PIM på tværs af dine sprog går vedligeholdelsesbyrden i ovenstående eksempel fra at være håndtering af 693.000 felter pr. år til at være 429.000. Du skal altså håndtere 39% færre felter til dagligt.

Det interne bidrag til ROI er derfor tiden, som du sparer på indtastning i felter. For virksomheder med 10.000 lagerenheder kan det tal sagtens være mellem 100.000,- og 200.000,- kroner sparet pr. år.

Eksterne forbedringer med et PIM-system

Giv dine kunder den information de søger, så de kan træffe en købsbeslutning på din webshop, før de søger svar hos konkurrenten. Et PIM-system medfører udover de interne optimeringer også en række eksterne optimeringer som f.eks.:

  • Øget salg på din webshop pga. hurtigere time-to-market med produkter og bedre tekster
  • Øget omsætning fra nye kanaler, som du tager i brug, fordi du hurtigt kan trække produktbeskrivelser og billeder ud fra PIM og fylde i de nye kanaler
  • Integration til Online Markedspladser såsom Amazon og Ebay og undgå at indtaste produktfelter manuelt i markedspladsernes krav.
  • Nemmere self-service for samarbejdspartnere som selv kan downloade billeder, produkttekster osv. Forhandlere bruger i gennemsnit 25 minutter per vare, hvilket du som leverandør kan spare dem for.

Læg dertil, at virksomheder med et PIM-system oplever ca. 23% færre returvarer, fordi arbejdet med et Produktinformationssystem typisk skaber bedre og mere præcise tekster og billeder.

Det betyder, at kunderne foretager mere kvalificerede valg og returnerer færre varer, hvilket resulterer i en stor besparelse i håndtering, fragt og eventuelt ødelagte varer, klagesager og kundeservicetid.

Samlet kan ovenstående analyse som oftest give særdeles gode business cases, og en lille forbedring i konverteringsraten kan hurtigt betyde op en øget indtjening.

Vurdér omfanget af dit PIM-projekt

Hvert PIM-projekt er unikt, fordi antallet af produkter og attributter varierer alt efter branche, produkter og dine kunders behov for information i deres købsproces.

Omfanget af PIM-projektet og dets implementering kan ofte afgøres af disse faktorer

Sammenfatning af PIM ROI 

Både tidsbesparelser på de interne arbejdsprocesser i en webshop og forbedringerne i salget giver et godt grundlag for at opstille din PIM-business case og kan sammenfattes i nedenstående model:

Intern optimering + Ekstern optimering - Investering i PIM = PIM ROI

Erfaringsmæssigt viser en ROI-case typisk potentiale fra omkring DKK 500.000+, hvorfor det for mange virksomheder giver stor værdi.

Vi har samlet hele regnestykket i en Excel skabelon, som er opbygget efter modellen i denne artikel, hvis du vil have den eller du vil vide mere om PIM eller have et estimat på dit PIM-projekts omfang?

________________________________________

Blogposten er skrevet af Morten Peter Schmidt, Marketing Coordinator hos Dynamicweb

Hvis du vil høre mere om Dynamicwebs PIM, er du velkommen til at kontakte Thomas Eriksen, Teamchef Custom Solutions eller Torben Bak, Dynamicweb Teamchef hos Novicell for yderligere information.