Facebook Agency Day 2018

To af vores konsulenter er netop hjemvendt fra Dublin. Her var de som udvalgte partnere inviteret ind på Facebooks europæiske kontor for at deltage i konferencen "Agency Day 2018", som bliver afholdt for bureauer i Europa. 

Der var mange interessante nyheder, som vi glæder os til at dele med jer her. Få et unikt indblik fra dagen, hvor René Bygballe og Morten Svinth deler ud af deres vigtigste takeaways. 

Artiklens 4 fokusområder:

  1. "The world is messaging" - Fokus på messenger marketing, chat bots
  2. Video og animerede kreativer vinder over statiske billeder
  3. Measurement is a journey - Effektmåling og Facebook Attribution
  4. Test, Learn, Repeat - Nye muligheder inden for test og A/B splittesting

 

1. “The world is messaging” 💬

Messaging Apps er vigtigere end nogensinde!

Det blev understreget som en af de 3 afsluttende Key Take Aways fra Facebook Agency Day i ved Facebooks EMEA HQ i Dublin i onsdags.

  • 77,8 % af alle voksne & 91% af alle teenagere benytter messaging app hver måned!
  • 64% foretrækker at sende en besked frem for at ringe eller skrive en email.

Beskeder er mere personlige og i dag foretrækker man at kommunikere med virksomheder på samme måde, som man kommunikere med venner og familie.

De 4 største messing apps er Messenger, WhatsApp, WeChat, Viber. Brugernes foretrukne tjenester har overhalet de 4 største sociale netværk (Facebook, Instagram, Twitter, LinkedIn) i antallet af månedlige aktive brugere. Dét er vildt.

Chatbot Marketing på Messaging Apps blev også kaldt for fremtidens enhjørning ved dette års internationale Inbound Marketing konference i Boston.

Tiden er kommet, hvor virksomheder skal udvide LiveChatten til tværgående beskedtjenester i form af Messaging Apps 💬

Facebook Messenger som marketingkanal

Messenger kan blive førende marketingkanal i nær fremtid, og de virksomheder som tager kanalen i brug først, kan høste gode fordele.

Messenger kan skabe større rækkevidde i forbindelse med annoncering blot ved at tilføje Messenger som placering for annoncering og tilmed skabe flere konverteringer til en billigere pris.

Messenger som placering er derfor meget relevant i Top Funnel fasen forbindelse med dine Black Friday kampagneaktiviteter

Facebook Messenger kan effektivt skabe dialog med potentielle kunder.

Ved at vælge Messenger som kampagnemålsætning kan virksomheder starte dialog med potentielle kunder i stedet for at sende den interesserede profil ind til en webside med stor fare for at miste kontakten ligeså hurtigt, som denne er opstået.

Her præsenterede Facebook en Case omkring LEGO, der med succes har gennemført en kampagne med Messenger som kampagnemålsætning og en ChatBot konfiguration og derigennem løftet ROAS.

Optimer Messenger med Chat Bots 🤖

Virksomheder skal ikke være bange for at bruge Chat Bots. Det var et klart budskab fra Agency Day.

Virksomheder skal turde starte simpelt – ”Make a presence with Chat Bots”. Vi skal turde konfigurere en Chat Bots efter princippet Mimium Viable Product og herigennem opnå erfaringer.

Konfigurer Chatbot til at fortælle den potentielle kunde, hvornår vedkommende kan forvente et svar, når en medarbejder ikke sidder ved tasterne. Eller chatbotten kan guide den potentielle kunde til valget af produkt - eller vej til virksomhedens fysiske butik.

2. Video og animation vinder over statiske billeder

I løbet af det seneste år er brugen af video på Facebook vækstet markant. Og i denne forbindelse blev det understreget, at virksomheder skal sikre, at videoerne er optimeret til mobilen. Ved et simpel skift fra statiske billeder til animerede så Facebook et konverteringsløft på 17%!

I den forbindelse spiller og kommer stories til at spille en endnu større rolle. 

“Stories is like feed on speed”

Ifølge Facebook bliver Instagram Story det dominerende medie. Brugen af Instagram Stories vokser med lynets hast, og meget hurtige end hvad Facebook oplevede med det almindelige Newsfeed.

I dag har Stories 400M aktive brugere hver dag, og det er i kraftig vækst. Facebook anbefaler, at man laver en strategy for sine story, som nu både spænder over Instagram og Facebook. 

Vi oplever ofte, at det med at skabe kreativt indhold kan være en stopklods for vores kunder. Facebook arbejder dog hele tiden med nye løsninger for at gøre det endnu nemmere. Fx med deres 'video creation kit', hvor du kan lave små korte videoer uden et stort setup. 

Vigtigheden af at skille sig ud bliver kun større og større, og man er nødt til at tænke mere over, hvordan man får brugeren til at stoppe op og interagere med din virksomhed, særligt fra mobil. Som facebook selv sagde "You need to stop their thumb". Og det kræver altså noget særligt i dag.

Netop her bliver nye og mobiloptimerede kreativer vigtigere og vigtigere. 

Og nu skal vi til noget så nørdet som effektmåling og attribution. :)

3. Measurement is a journey

Marketing attribution er en tricky størrelse, som mange virksomheder har svært ved at arbejde strategisk med. Marketing attribution tilskriver alle berøringspunkter værdi, dvs. det bliver ikke kun sidste kanal, der får credit for salget/konverteringen.

Det selvom én af de vigtigste opgaver for marketingansvarlige er, at kunne vurdere hvorvidt en given kampagneindsats har været pengene og indsatsen værd. 

Facebook vurderer, at hele 37% vælger at nedjustere deres marketing budget for en given kanal, hvis ikke de kan bevise, at pengene er tjent hjem. 

Derfor har de netop lanceret "Facebook Attribution", som et forsøg på at løse denne udfordringen. Det giver dig indsigter i kampagne-attribution på tværs af enheder og kanaler. På den måde vil Facebook forbedre annoncørernes indsigt i, hvordan deres marketing indsatser som helhed performerer. 

  • 74% har ikke en medarbejder med tilstrækkelig forståelse for marketing attribution
  • 80% finder det udfordrende at skabe en kultur for effektmåling og evaluering

  • 59% mangler forståelse for attribuering, og ser dette som deres største udfordring.
    (Kilde: Facebook)

Facebook Attribution er i mine øjne en yderst interessant nyhed og noget som, vi som marketing folk har savnet i flere år. Google Analytics har fornyligt forsøgt sig med et lignende tiltag (Google Signals), men Facebook kommer altså til at tage et stort kvantespring her i forhold til at gøre marketing attribution og forståelsen heraf hvermands eje. Særligt fordi at de har logindata på deres brugere - modsat Google Analytics.

Vi har allerede fået mulighed for at teste det på et par af vores kunder, og det ser spændende ud! Du finder det under menupunktet Attribution i business manageren. 

facebook_attribution

4. Test, Learn, Repeat

Endelig var der også fokus på test og i særdeleshed split-test. 

Muligheden for split-test i Facebook annonceringsværktøj er ikke ny, men vi kan afsløre, at der også her kommer til at ske interessante ting. 

Faktisk kan du allerede nu teste og afprøve dem i Facebooks business manager. Du finder det under menupunktet 'Afprøv og lær'.

Før kunne du primært bruge Facebook split-testing til at teste målgrupper, placering eller annoncer op imod hinanden. Det var dog en lidt omstændig proces, og nogen gange vil man jo gerne teste flere kriterier samtidig.

Facebooks test viser, at de med split-test har sænket CPA (prisen pr. konvertering) med 24% (baseret på 20.000 annoncører). 

Med de nye muligheder kan du fx teste effekten af kampagnebudget, optimering, konverteringsløft og meget mere. Det var tydeligt, at facebook vil satse endnu mere her, og det harmonerer også godt med deres attributions-tiltag. Vigtigheden af at kunne teste og afprøve, hvad der rent faktisk giver mest mening for din målgruppe og mest muligt afkast. 

Der er altså uanede muligheder her, og I Novicell kommer vi til at arbejde meget mere med de nye muligheder for vores kunder. 

Vil du høre mere?

Det var bare nogen af de mange inputs, vi fik med fra dagen. Vi ser nu frem til at dele vores input med det øvrige team - samt udfordre vores kunder med de nye muligheder. Ønsker du at høre mere, er du meget velkommen til at tage fat i os.

facebook_agency_day2018