Go to content

Annoncering på Instagram

Published maj 30, 2021

Har du annonceret på instagram, eller overvejer du at gøre det? Er du I tvivl, om det reelt kan give dig noget værdi, og om det overhovedet er målbart?

I denne artikel får du tips, tricks og mere information om, hvorfor du virkeligt bør overveje at annoncere på instagram, samt en masse af de områder på instagram som novicell arbejder med på tværs af mange forskellige kunder.

Hvorfor annoncere på Instagram?

De nyeste tal fra Instagram viser at der i 2020 er over 1 milliarder månedlige aktive brugere på mediet. Af disse logger hele 60% af brugerne ind hver dag.

Samtidig er engagementet fra brugerne på Instagram markant højere end på andre sociale medier. Den typiske amerikanske statsborger bruger eksempelvis i 2020 i gennemsnit 53 minutter om dagen på Instagram. 

Vi kunne berige dig med mange flere imponerende Instagram-statistikker, der vil underbygge vores påstånd om at Instagram er et oplagt sted at være for dig som virksomhed, men vi vælger i stedet her at vise hvordan du kommer i gang. På Instagram får du altså rig mulighed for at motivereengagere og interagere med din målgruppe.

 

Vi har afdækket en række spørgsmål som du måske sidder med, læs med her. 

 

Kom i gang med annoncering på Instagram

Det er META, som ejer Instagram, så det betyder, at når du vil annoncere på Instagram, skal du igennem Facebooks Annonceadministrator. Det betyder derfor også, at du skal have en Facebook-side for at kunne annoncere via Instagram.

Omvendt er det ikke et krav, at du har en Instagram-konto for at lave annoncer på Instagram, men har du har det, vil vi helt klart anbefale, at du sammenkobler den med dine annoncer. Så får du nemlig mulighed for at gennemse og svare på kommentarer.

Hvis du bruger Meta Business Suite (tidl. Facebook Business Manager), kan du under ”Indstillinger for Business Manager” gøre krav på din Instagram-konto. Herefter kan du vælge Instagram-kontoen i forbindelse med selve udformningen af en annonce.

Bruger du ikke Facebook Business Manager, er det under "Indstillinger" på din Facebooks-side, at du kan tilknytte Instagram-kontoen.

Opret en Instagram-annonce

Instagram er kun er en placering i Facebooks annonceadministrator, som du skal vælge under annoncesæt - og ikke ikke en decideret kampagnetype, som man måske kunne tro. Som oftest kører man også en kampagne på både Facebook og Instagram, hvor indholdet enten kan være det samme eller forskelligt.  

Du starter med at vælge, hvilket mål din kampagne har - under kampagnemålsætning. Der er flere forskellige muligheder, du kan vælge mellem bla. trafik, leadgenerering og opslagsinteraktion.

Du kan ikke vælge kampagnemålsætningen ”Synes godt om for side” og ”begivenhedssvar” og samtidig annoncere på Instagram. Det er en målsætning, der kun kan bruges på Facebook og til at få flere følgere til en Facebookside.  

Når du har valgt din kampagnemålsætning, skal du tage stilling til budget, målgruppe, placering samt optimering og levering. Det er under placering, du kan vælge, om annoncen skal vises på Instagram eller ej. Bemærk, at Facebook altid har prævalgt alle de mulige placeringer, så er du eksempelvis ikke interesseret i at annoncere på messenger, skal du selv aktivt vælge det fra.

På instagram kan du vælge at annoncere i nyheder eller i stories. Hvis du gerne vil annoncere i stories, kan kampagnemålsætningen ”opslagsinteraktion”, ”beskeder” og ”konverteringer” heller ikke bruges.

Instagrams annoncemuligheder

På Instagram kan du vælge mellem 4 forskellige annonceformater:

  1. Billedannoncer
  2. Videoannoncer
  3. Karruselannoncer
  4. Annoncer i stories

Du har snart kunnet annoncere i stories i et stykke tid, og vi ser at mange har stor succes med denne placering. Her skal det dog understreges, at konkurrencen stadig er relativt lav, hvilket betyder, at du ved annoncering i stories får max. synlighed for et forholdsvist lille budget. 

Hvad koster Instagram annoncering?

Annoncering på Instagram koster det beløb du er villig til at betale inden for dit marketingbudget. Hvor mange kroner du eksakt skal give for eksempelvis et klik eller køb afhænger af flere variabler.                  

Helt kort fortalt foregår annoncering på Instagram ligesom en auktion, hvor du byder på at få vist din annonce inden for den valgte målgruppe. Jo større konkurrence, der er inden for den målgruppe, jo mere koster et klik eller en visning.

Når du opsætter en annonce, vælger du selv, om du vil betale per visning eller per klik til dit website. Har du en forholdsvist bred målgruppe med lav konkurrence, er prisen lavere, men så risikerer du også at få en masse irrelevante kliks.

Af den grund har vi set, at klikpriserne varierer fra alt imellem 50 øre og 15 kr. Du kan dog minimum vælge et dagligt budget på 5 kr.. Dog skal det være 25. kr. hvis du vælger at betale pr. klik fremfor pr. eksponering.

Men som tommelfingerregel kan man sige at jo større din målgruppe er (jo færre segmenteringsparametre du kommer på) jo billigere er dine klikpriser og omvendt. Så hvis dit mål er at komme ud til rigtig mange i en see-fase og drive en masse trafik ind på dit site, kan du for et forholdsvist lille budget med fordel annoncere til en bred målgruppe på Instagram.

 

Instagram budgettyper

For at kunne administrere dit budget på Instagram på bedst mulig vis, så har du to budgettyper at gøre brug af.

  • Dagligt budget
  • Samlet budget

Begge budgetter sørger selvsagt for at du ikke kommer til at overskride din budgetgrænse.

Når du skal annoncere på Instagram, så er det daglige budget oplagt til, hvis din kampagne skal køre kontinuerligt - En slags "Always-On" Instagram kampagne. Det daglige budget sørger for at du altid benytter det samme eksakt beløb hver dag.

Det samlede budget er ideelt at bruge til tidsbegrænsede Instagram kampagner. Her skal du blot angive dit samlede budget for kampagnens tidsperiode.

Lad os antage, at du vil køre en Instagram annonce henover efterårsferien, hvor dit budget lyder på 20.000 kr. Så skal du kort sagt fortælle Instagram hvad din samlede kampagne må koste (20.000 kr.) og samtidig skal du angive den pågældende tidsperiode (syv dage). 

På den måde ved Instagram at de henover syv dage sammenlagt har 20.000 kr. at råde over og vil levere på optimal vis. I denne sammenhæng kan dit mediespend variere fra dag til dag, modsat ved brug af det daglige budget.

Det skyldes at Instagram i højere grad vil distribuere din annonce på de ugedage som de, via deres store datamængder og machine learning, ved performer bedst og dermed kan give dig det højest mulige annonceafkast.

 

Hvordan måler og optimerer du på dine Instagram annoncer

De vigtigste parametre at kigge på når du optimerer dine annoncer er relevansscore, CTR og niveauet for det konverteringsmål du har sat op. Du skal også holde øje med udviklingen i disse.

Er dine CTR eksempelvis meget lav, vil det være en god ide at arbejde med at forbedre dine målgruppe eller ændre på dine annonce så den leder til at flere vil klikke på annoncen.

Har du en kampagne der ikke performer som du forventer, er du velkommen til at tage fat på os hos Novicell, så kigger vi gerne på hvad du kan gøre bedre.

Valg af målgruppe på Instagram

Når du vælger den målgruppe, du vil annoncere overfor, får du et estimat på målgruppestørrelsen. Så, hvis du er i tvivl om din målgruppe er på Instagram, eller hvor mange der er, så kan du her undersøge det først.

Nedenfor er størrelsen for målgruppen på Instagram for:

  • Mænd og kvinder
  • 18 til 25 år
  • I et forhold

Instagram know-how

 

”Shopping" på instagram

Med shopping på Instagram får dine kunder mulighed for at se produktinformationer i dine billeder ved at tappe på dem.

Du kan tagge op til fem produkter pr. billede eller op til 20 produkter pr. karrusel, tilføje filtre eller billedtekster. Der kommer en beskrivelse af produktet frem, pris og et link som leder dem direkte til produktet på din hjemmeside.

Bliv godkendt til Instagram Shopping

Hvis din virksomhed vil godkendes til shopping på Instagram, skal din virksomheds- og kontoopsætning opfylde følgende:

  • Sælge fysiske produkter
  • Din virksomhedsprofil skal være konverteret til en ”virksomhedsprofil”
  • Din virksomhedsprofil skal være forbundet med et Facebook katalog (annonceadministratoren)

Virksomhedsprofil på Instagram

Instagram har gjort det muligt at oprette virksomhedsprofiler, hvilket har været efterspurgt i lang tid.

Til forskel fra en almindelig profil har en virksomhedsprofil følgende features:

  • En knap, som gør det muligt for tilhængere at kontakte virksomheden direkte via telefon, mail og sms eller få vist en rutevejledning til den nærmeste butik.
  • Et analyseværktøj, som giver oplysninger om tilhængere, og hvilke posts der performer bedst. Det indebærer et overblik over topposts, rækkevidde, indtryk og engagement samt data om tilhængere, f.eks. køn, alder og placering.
  • Muligheden for at oprette annoncer i Instagrams app. Du kan f.eks. vælge den post, der performer bedst, tilføje den en “call to action”-knap og herefter lancere den som en annonce.

Hvordan skifter jeg over til en virksomhedsprofil?

Administrerer du en virksomhed på Instagram og vil gerne skifte over til en virksomhedsprofil? Så skal du gå til tandhjulet øverst i højre hjørne. Her får du nedenstående skærmbillede frem med menupunktet ”Skift til virksomhedsprofil”.

Vi anbefaler helt sikkert, at du som virksomhed gør brug af de nye features, da det giver dig ekstra muligheder for at profilere dit brand.

Vil du gerne vide mere om annoncering på Instagram, så kontakt mig gerne: