Novicell kommer ud af 2019 med det bedste resultat nogensinde – og vokser både i Danmark og internationalt

 

Med en omsætningsvækst i Danmark på 30% i forhold til 2018 og et driftsresultat på mere end 18 mio kroner leverer Novicell det bedste resultat nogensinde. Driftsresultatet er næsten en fordobling i forhold til året før.  

 - Vi har placeret os godt i et voksende marked, hvor virksomhederne i stigende grad søger samarbejdspartnere, der kan være med til at vækste deres forretning frem for nogen, der blot kan bygge dem et flot website. Vores fremgang skyldes et målrettet fokus på at lave målbare resultater for vores kunder via digitale løsninger, siger Per Kirchner.

Opkøbet af en 6.000 m2 stor lagerbygning i tilknytning til Novicells domicil i Aarhus i sommer, er et meget håndgribeligt eksempel på vores vækstambitioner. Når hele bygningen er omdannet til kontor senere på året, vil Novicell have forøget sit samlede kontorareal i Aarhus markant og have plads til en stadigt voksende medarbejderstab samt et planlagt it-kraftcenter med plads til en række mindre it-virksomheder.

Overskudsgrad: 10%

Driftsresultat: 18,3 millioner (+43%)

Omsætningsvækst: 30%

Omsætningsvækst i udland: 174%

Vækst i UK trods Brexit – og nyt kontor på vej i Holland

 

De senere år har Novicell investeret målrettet i at udvide forretningen internationalt. Udover de danske afdelinger, er Novicell også til stede i London, Madrid, Barcelona og Oslo. Og det er specielt den engelske afdeling, der tegner sig for meget høje vækstrater.

- Vi har fordoblet medarbejderstaben på kontoret i London det seneste år, og har blandt andet flyttet nøglemedarbejdere fra Danmark til London for at håndtere en række nye, internationale kunder, som er kommet ind via London-kontoret. Successen i Storbritannien skyldes blandt andet, at danske CMS-platforme vinder frem, og derfor står vi som dansk bureau naturligvis særdeles stærkt, siger Per Kirchner.

Internationaliseringsplanerne stopper ikke her. Vi vil i løbet af de kommende måneder åbne en afdeling i Amsterdam, hvor markedet for digitale løsninger på mange måder ligner det danske, og som derfor gør det muligt for Novicell at positionere sig på en interessant måde over for kunderne.

Novicell beskæftiger i dag 280 medarbejdere på syv kontorer i fire lande.

Har du spørgsmål til årsberetningen eller vores selskaber?

Så kontakt mig gerne.