Online forretning

Forbedring af leadgenerering

Valeur A/S arbejder med telemarketing, opsøgende salg/mødebooking, telefonpasning, analyser og uddannelse i salgsarbejde. Valeur ønskede at understøtte udviklingen med en ny firmaprofil. Profileringen skulle i særlig grad ske via et nyt website, der både skulle forbedre lead-generering og bibeholde positionen i søgemaskinerne.

Workshop

Samarbejdet mellem Valeur og Novicell tog udgangspunkt i en workshop om virksomhedens forretningsstrategi og kommunikation. Valeurs to forretningsområder havde på daværende tidspunkt hver sit website, og konklusionen på workshoppen blev at samle forretningen under ét hovedsite. Dette skal styrke Valeurs brand på sigt - sammen med udvidelsen af antallet af forretningsområder fra to til fire.

Klaus Leffers, salgs- og marketingchef, partner i Valeur A/S:

"Valeur har fået en stærkere online profil, der i højere grad matcher vores voksende forretning."

 

valeur website

Umbraco website

Selve websitet er udviklet i Umbraco CMS pga. systemets fleksibilitet, og der er lagt vægt på synlig call-to-action via kontaktformularer og telefonnumre. Resultatet er således et responsorienteret website og en mere moderne profil, der rummer Valeurs fire forretningsområder.

Fremadrettet vil Novicell og Valeur A/S fortsætte samarbejdet i forhold til at sikre Valeurs førende position på nettet og at sikre leads via online aktiviteter.