NN Markedsdata kom i foråret 2009 til Novicell med et ønske om
en mere tidssvarende version af deres kendte produkt Navne &
Numre® Erhverv, der giver adgang til oplysninger om alle
registrerede virksomheder i Danmark.
Nu er systemet blevet opgraderet til en version 2, som både har
fået et mere proffesionelt udtryk, nemmere navigation og mere
overskuelighed.
Morten Christensen Hald, projektleder på Navne & Numre®
Erhverv i NN Markedsdata:
"NN Markedsdata valgte at benytte Novicell til udviklingen af
den nye version på grund af det meget seriøse og
gennemarbejde tilbudsmateriale vi modtog fra virksomheden. Desuden
kunne Novicell dokumentere stor erfaring med udviklingen af
omfattende projekter. Vi har oplevet Novicell som en proaktiv
samarbejdspartner med meget stærke medarbejderkompetencer - særligt
har projektlederen altid givet os en følelse af tryghed."

Funktionel grafik
Novicell har i projektet varetaget al grafisk design og al
systemudvikling samt bidraget med løbende idéudvikling. Sitet er i
dag karakteriseret ved en mere overskuelig struktur, mere
funktionel grafik, et nyt logo og ikke mindst tre overordnede
farvetematiserede produktmoduler - hhv. Basis, Salg &
Marketing, Økonomi & Regnskab samt Datavask. Alt sammen
udviklet af Novicell.
Den nye version af Navne & Numre® Erhverv bygger på en ny og
hurtigere søgemaskine, og brugerne vil opleve, at søgetiden er
blevet mindsket betragteligt som et resultat af en mere logisk
opbygning. Systemet er også optimeret med nye og forbedrede
funktioner. Fx kan man nu oprette en personlig brugerprofil,
hvilket giver langt flere muligheder end virksomhedens fælles
kundeprofil. Yderligere kan målgruppesøgning gøres mere specifik
med muligheden for at søge på to samtidige søgekriterier i en helt
speciel mængdesøgning. Som noget nyt vil systemet kontinuerligt
illustrere antallet af virksomheder, der matcher et indtastet
søgekriterium, hvilket bidrager til sitets overskuelighed og
brugervenlighed.
Udover selve produktet Navne & Numre® Erhverv, har Novicell
også forestået udviklingen af det administrationssystem, som ligger
bag. Her er det gjort nemt for NN Markedsdata at håndtere fx deres
CRM, idet alle sælgere kan holde overblik over de kunder, de
håndterer.