Hvordan samler man en række vidt forskellige butikker og brancher under samme design? Det var udfordringen for Kolding Storcenter, der i foråret 2011 gik live med deres nye website udviklet af Novicell.
Websitet har fået et designmæssigt løft, hvor der har været fokus på dynamik. De enkelte elementer og grafikken kan let fornyes, så sitet bliver levende og interessant for brugeren.
Gitte Lindbo, Centerchef i Kolding Storcenter, fortæller:
"Der sker virkelig noget på sitet nu. Det er et nyt udtryk, hver gang man kommer ind - og der er altid noget aktuelt".
Løsningen rummer:
- Intranet til de 120 butikker
- Avanceret butiksmodul med åbningstidsstyring, kalender m.m.
- Indholdsdeling via sociale medier
- Gavekortshop baseret på Umbraco Contour
- Butikssider med link til forretningssite, åbningstider og ledige jobs

Der er også mulighed for brand-søgning koblet til butikkerne - dvs. søger man på 'Diesel', får man fx resultaterne: 'Samsøe & Samsøe' (jeans) og 'Matas' (parfumen).
Øvrige opgaver er Wayfinder-skærme i selve centret (informationstavler), hvor Novicell leverer indhold fra websitet. På den måde kan kunderne let finde butikker og se, hvad der sker i centret.