Mobile applikationer

Skal du vælge en web-, native- eller hybrid app?

Hos Novicell tror vi ikke mest på én af de tre muligheder – vi tror på, at vi skal vurdere, hvad der passer bedst til vores kunders situation. 

Hvis du har fået lyst til at udforske det mobile marked, så tag en snak med Adam Peter Nielsen fra Novicell.

Web app

JP WebappEn web app er baseret på HTML5, som er den nyeste version af html og kan bruges af alle mobiler med en browser. Det smarte ved web apps er, at der kun skal laves en version, der virker på tværs af alle mobiltelefoner. Det gør det meget nemmere at udvikle og vedligeholde koden til forskellige platforme.

Da koden til app’en ligger på en server, som man kender det fra et normalt website, bliver ændringer synlige med det samme. Brugeren skal altså ikke selv være aktiv i forhold til opdateringer, som vi fx ser det med native apps. Ulempen ved browserbasserede apps er, at de ikke udelukkende er bygget til ét mobilt styresystem. Telefonens funktionalitet bliver med andre ord ikke udnyttet fuldt ud. En anden ulempe er, at der kræves internetadgang, og at brugeren fx ikke kan tilgå web app’en ved dårlig dækning.

Nyhedsapps er typisk web apps. Her er grundpillen nemlig, at folk skal blive opdateret, når nyheden finder sted. Som fx JP.

Native app

JP WebappDisse apps er bygget specifikt til mobiltelefonen og er derfor optimale i forhold til brugervenlighed og design. Native apps tilpasses telefonens hardware og styresystem, så telefonens funktioner udnyttes til fulde. Det betyder dog, at apps skal laves forskelligt til forskellige mobiler – fx én til iPhone og én til Android. En anden ulempe ved native apps er, at opdateringer til app’en ikke automatisk hentes. Brugeren skal selv downloade opdateringer manuelt. Lige som de også skal downloade app’en for at komme i gang.

Til gengæld er det muligt at gøre brug af push-beskeder, der informerer brugeren, hvis du har noget at sige. Det kan fx være i form af et rødt tal i app’ens højre hjørne eller en bestemt lyd.

Hvis mobilbrugeren tillader det, kan du også spore, hvor han eller hun befinder sig via telefonens indbyggede GPS. Det giver mulighed for at tilpasse indholdet i forhold til brugerens lokalitet.
En native app kræver ikke internetforbindelse, og den kan derfor tilgås hvor som helst og når som helst.

Med Instantapaper kan brugeren fx gemme interessante webartikler til senere offline læsning. Derudover er det spil som fx Angry Bird og Meyer, som ikke kræver internetforbindelse.

Hybrid app

Facebook -telefonDagens forbrugere er krævende, og derfor kan man diskutere, om hybride app's ikke er de mest brugervenlige. Folk forventer nemlig live data og automatisk opdatering– men de forventer også, at funktionaliteten er i top.
Hybride apps hentes og installeres på telefonen – lige som med native apps. Forskellen er dog, at meget af funktionaliteten i en hybrid app afvikles via en browser eller webservice.
Du får derfor det bedste fra begge verdener: hurtig og brugervenlig funktionalitet samt dynamisk indhold. Samtidig kan appen sende push-beskeder og tilgå mobilens GPS og kamera lige som native apps.

Facebook er en app, der har alle funktioner fra en native app, men samtidig er netbasseret. Hvis du fx trykker på nyheder i appen, så får du automatisk de sidste opdateringer.