Virksomheder på Twitter

Vil du også være i dialog med din kunder?

Twitter, der blev grundlagt i 2006, er et socialt netværk og mikro-blogging site. På Twitter følger du de folk eller virksomheder, du har en interesse i. Det kunne fx være Medina, Danske Bank, Barack Obama, eller dine venner. Alle folk, som har en Twitter-profil, kan følges og alle folk kan omvendt følge dig eller din virksomhed, hvis du har en profil. På Twitter snakker vi om followings and followers.

Helt basalt er Twitter opbygget således, at du kun har 140 tegn til at skrive updates til dine followers på din profilside. Dine tweets, dvs den tekst eller de links du oploader, kan efterfølgende ses af alle dine followers. En anden populær aktivitet på Twitter er at 'retweete,' hvilket vil sige at man kopierer andres beskeder og sender dem ud til sine followers - eksemeplvis hvis nogen har skrevet noget sjovt eller delt et interessant link. Endelig kan man skrive korte beskeder til de folk, som følger en.

Grundstenene hos Twitter er altså, at du kan netværke og komme i dialog med de mennesker, du har lyst til. Og dem som er relevante for dig.

Hvorfor skal virksomheder bruge Twitter?

Til trods for at Twitter i dag bliver brugt af omkring 55.000 danskere og vækster, er det stadig en ret uudforsket medieplatform i forhold til markedsføring. Danske Bank, Telmore og SAS er eksempler på virksomheder, der bruger mediet aktivt, og som er med på twitterbølgen. Og der kunne nævnes mange flere. Men der er også rigtig mange danske virksomheder, der endnu ikke har taget stilling til Twitter.

På Twitter har din virksomhed mulighed for at komme i dialog med kunderne i øjenhøjde. De folk der følger din virksomhed, er interesserede i den - ellers havde de ikke valgt at følge den. Omvendt har du også mulighed for at følge kunderne, så kommunikationen ikke er ensidig. Det kan give dig et indblik i, hvem dine (potentielle) kunder er, og hvilke ønsker de har til dit produkt.

At virksomheden har mulighed for at komme med feedback, er en positiv ting - fx hvis folk er utilfredse med dine produkter eller ønsker svar på nogle spørgsmål. Hvis du ikke er på Twitter, har du ikke mulighed for at svare igen eller byde ind med relevant info. Og omtalen vil komme lige meget hvad. Ved at oprette en søgning på din virksomheds navn - fx Novicell - og trykke "save search", kan du følge med i hvad folk siger om din virksomhed.

Med Twitter er det altså muligt at opbygge kendskab og opmærksomhed omkring din virksomhed og på den måde bruge det som en markedsføringskanal ved at skabe trafik til dit website via relevante links. Men det virkelig interessante er, at du kan gå i dialog med dine followers og lytte til hvad folk siger om din virksomhed og dine produkter.

Sådan ser bandsider ud

Når du starter en virksomhedsside op på Twitter, er der nogle helt basale elementer, der skal være i orden:

  • Tilpas din profil, så den grafisk stemmer overens med virksomhedens 'personlighed'.
  • Vælg administrator, der kender din virksomheds værdier og mål - og som kender omgangstonen i sociale medier.
  • Lav en kort introduktion i toppen om hvem din virksomhed er. Husk et link til din hjemmeside.
  • Find profiler at følge.
  • Opret jævnligt tweets, så din profil bliver levende og interessant.
  • Tilføj links fra din hjemmeside til twitter.

Siden Twitters opstart, har Twitter styrket forholdet til virksomhederne - senest med et redesign i november 2011. Hvor brandsider tidligere var begrænset i forhold til et standardformat, er der nu kommet nogle klare forbedringer. Virksomheder kan fx lave personlige headere med logo og taglines , der er mere iøjnefaldende end tidligere. Som her med Roskilde Festival, der har tilpasset deres side med 'orange-scene-farven'.

Roskilde -festival -twitter
  
En ny ting er også, at virksomheder kan kontrollere, hvis de ønsker at have et bestemt tweet liggende øverst i tidslinjen. Når folk besøger profilen, vil det være det udvalgte tweet, der springer i øjnene. Ved sådanne tweets kan tilhørende billeder eller videoer blive vist automatisk, så brugerne ikke behøver gøre noget aktivt først.

Det handler ikke bare om at være til stede

Hvis din virksomhed ønsker at komme på Twitter, skal I gøre op med jer selv, hvad det er, I ønsker at få ud af mediet. Det er klart, at hvis en virksomhed har en brandside, kræver det en vis form for engagement. Det er ganske gratis at oprette en profil på Twitter, men det koster tid og kræfter at etablere en god tilstedeværelse.

Da der er meget støj på Twitter - mange folk, der tweeter - bliver din virksomhed derfor nødt til at være skarp.Her har du derfor nogle gode råd til, hvordan du bevarer den bedste relation:

  • Lav relevante tweets, der bidrager med noget til dine followers. Fx en relevant video.
  • Stil spørgsmål til dine followers - og sørg for at svare på de spørgsmål, som kommer til dig.
  • Lad være med at overdynge folk med tilbud og links til produkter, bare fordi du kan.
  • Link til dit site, når det er relevant men ikke i hvert eneste tweet. Ellers begynder folk at ignorere dem.
  • Kom med unikke tilbud, som fx kun er henvendt dine followers.
  • Gør det fedt at være i dialog med din virksomhed, så skal I nok få noget igen.

Som med alle andre sociale medier, handler Twitter om at være i kontakt med folk. At have en inaktiv Twitter profil giver derfor ingen mening. Men hvis du vil lære dine kunder bedre at kende - og hvis du ønsker, de skal vide mere om dig - ja så er Twitter et rigtig godt sted at være.